Husets indretning

Indretning

Banebo tilbyder 33 ældreboliger og 67 plejeboliger fordelt på 3 etager. Hver etage danner rammen om 4 mindre enheder, som kan skabe fællesskab på tværs. Der er 2 levebokøkkener og tilhørende spisestuer på hver etage. 

Der er 2 store terrasser, hvor der er mulighed for at sidde sammen og nyde solen, drikke sin kaffe, eller dyrke lidt grøntsager og blomster. Her kan man betragte Viborg by og nyde solopgang til den ene side og solnedgangen til den anden side.

Der er 2 dagligstuer som kan danne rammen for et uforpligtende social samvær. Her kan man nyde vores "vandpejs", som kan sprede hygge og ro.

De 4 enheder er knyttet til fællesarealerne med et gangareal, som har brudte linjer, hvilket giver hver bolig sin egen indgang og oplevelsen af hjemlighed.

I midten af hver etage er et åbnet rum ud mod orangeriet, så du kan følges med i det liv, der udspilles i cafeen i stueetagen.

På 3. etage arbejdes der på at lave et wellness-rum.

På 2. etage er der mulighed for at kunne lave et fleksibelt rum, som kan bruges ved f.eks. fødselsdage med pårørende, madlavning, bagning eller som overnatningsmulighed, hvis der opstår et akut behov for pårørende.

I stueetagen vil der blive café, træningslokaler, dagscenter, festsal og torv. Der bliver plads til en lille net-café, en frisør, fodterapeut, massør og kiosk, så du kan få oplevelsen af at fortsætte med at "gå i byen", men i et trygt miljø indenfor husets rammer.

Lys og farver

Der er arbejdet med lys, farver og kontraster på Banebo, så huset opleves som lyse, hjemlige omgivelser.

Banebo arbejder udfra 3 temaer i farver, inventar, skiltning og kunst. Det skaber genkendelighed i huset.

På 1. etage er det hærvejsstien og de grønne naturlige farver, på 2. etage er det Banen og de rød- brunlige farver, og på 3. etage er det Vestas og de blålige farver. 

Kunsten

Kunsten i huset, udarbejdes i et samarbejde mellem en kunstner og elever fra visuel HF i Viborg.

På denne måde bevares lokalhistorien i huset, i en bydel som er under rivende udvikling.

Sidst opdateret: 16.05.2018