Det kan du få hjælp til

I forbindelse med indflytning, vil der blive lavet en vurdering af dine behov, for at finde ud af, hvilken hjælp du skal have tildelt. Hjælpen tildeles med afsæt i Viborg Kommunes kvalitetsstandard og dine individuelle behov. Du kan få hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver, rengøring, sygepleje og træning. Hjælpen revurderes løbende. Ud fra denne vurdering har kontaktpersonen, sammen med dig og dine pårørende, mulighed for at lave en døgnrytmeplan og sætte realistiske mål for din pleje.

Kaldeanlæg

Du har mulighed for at tilkalde hjælp ved et akut behov. Dit kaldebrik er samtidig din elektroniske dørlås. Dette er trådløst og kan bæres som armbånd eller halssmykke.

Træning

Du kan få træning i en afgrænset periode, f.eks. for at bevare eller forbedre dine færdigheder, eller for at blive genoptrænet efter indlæggelse på hospital. Kommunens ergo- og fysioterapeuter tilrettelægger træningen ud fra dine behov. Træningen kan foregå på et af kommunens træningscentre eller i din bolig. Kommunen kan også tilbyde vederlagsfri fysioterapi, hvis du har en henvisning fra din egen læge.

Mad

Vi laver maden sammen med vores beboere i levebokøkkenerne, i samarbejde med Madservice Viborg. Vi ønsker at vække din appetit ved at tilbyde dig sund og varieret mad af høj kvalitet. Vi mener, at mad og velvære går hånd i hånd. Vi arbejder derfor hele tiden på at tilbyde dig velsmagende oplevelser baseret på stolte køkkentraditioner og god service. Har du individuelle kostbehov, tilbyder vi dig mad, der svarer her til.

Det gode måltid handler ikke kun om at vække appetitten. Vores mad er også sammensat, så den passer til dit behov for næringsstoffer. Vi anbefaler, at du spiser sammen med de andre i din enhed, da det styrker det sociale samvær, og kan bidrage til at du spiser mere og får den energi, du har brug for.

Sidst opdateret: 16.05.2018